Om at stille hesten i nakken.

Om at stille hesten i nakken.

30. december 2019 0 Af vibe skouenborg

Det hører til dressurens grundpiller, at stille hesten i nakken.

HVORDAN.
At stille hesten i nakken betyder, at man med tøjlen drejer hestens hoved akkurat så meget, at man kan ane det indvendige øje. Hesten skal lade sit hoved følge med uden modstand. Hvorefter den indvendige tøjle(er altid den side hesten stilles til) er guidende med 0 grams støtte, således at hestens hoved guides til at blive her, da hesten vil føle tryk på tøjlen, hvis den retter hovedet ud. Den udvendige tøjle støtter op med lidt mere tøjle tryk. På denne måde bliver hesten forklaret, hvordan positionen holdes.
VIGTIGT: Rotationen finder sted mellem kranieknoglen og 1. halshvirvel, atlas. Hovedet skal være lige. Dvs det må ikke dreje sig skævt omkring ledet så næseryggen ser skæv ud set forfra.
Den løsgjorte hest vil uden problem kunne holde denne position, da der ingen anspændthed er, som trætter muskulaturen.
At være stillet, indgår både når hesten er rundet og lige i kroppen.

Dette punkt, 1. nakkehvirvel sammen med det bagerste af hestens kranie, skal altid være det højeste for at vise/bevise at hesten arbejder på en hensigtsmæssig måde i kroppen.

HVORFOR.
Når hesten let kan stille sig i nakken, kan man kontrollere at hesten forbliver lige imellem skulderbladene,- dvs arbejder symmetrisk i kroppen og ikke skyder skulder eller ‘bryder ud’ på anden vis.
Når hesten lader sig stille i nakken, er den løsgjort, arbejder uden spændinger og kan dermed let lade sine bagben pendulerer ind under sig- og tyngdepunktet. Og dermed lade sin muskulatur bygge op.

HVAD ER DRESSUR.
Dressur er til for at træne/styrke hesten til at kunne arbejde med rytter på ryggen, uden at lide overlast.
Som primære og eneste formål- faktisk.
Det er herefter blevet en show disciplin.
Måden dressurøvelser udføres på, er vigtig. Det handler ikke om at være udført, så det ser pænt ud, -men at heste kroppen arbejder RIGTIGT.

Løsgjorthed er et andet nøgle begreb i denne sammenhæng, i at få hesten trænet så den ikke lider overlast.

En spændt muskel kan som bekendt ikke trænes. ER der en spænding, eller en statisk holdt muskel, vil den syre til og være grobund for inflammation på sigt.
SÅ hesten SKAL være løsgjort.

LØSGJORTHED
Sådan helt lav-praktisk kan man sige, hvis  hesten lader sig stille i nakken, så er der ingen spændinger, – på den måde kan man faktisk kontrollere om hesten er løsgjort.

HVORDAN FÅR MAN EN LØSGJORT HEST
Er den unge hest trænet i den lange lave form, som den selv vælger, kan overlinjeligamentet få trukket op i de nederste halshvirvler og starte denne kædereaktion i muskelgrupperne, som kan resultere i at bagbenene kan pendulere ind under hesten- og dermed på sigt bedre evnen til at bære tyngden på ryggen. MEGET kort og forenklet beskrevet.
Alle muskler arbejder uden spænding. Hesten søger støtte på biddet, når den bliver stærk nok. Indtil da guider man bare hesten med lang tøjle til gavnlig bevægelse.
I takt med at hesten styrkes, vil den kunne modtage mere og mere fordring af bagparten og bagbenenes bæring.
Først efter år kan man forlange samling. I den ægte samling syner hestens forpart højere, pga  bagbenenes indunder-træd. Hesten er stadig let på tøjlen, suger på bidet og holder selv munden lukket.

HVAD SÅ, NÅR HESTEN IKKE ER LØSGJORT?
Muskel spænding opstår, når hesten bedes om at arbejde i en kropsform, som den ikke selv vælger.
Så forhindres flow’et i hestens egen bevægelse. Og een anspændthed vil lave flere og flere.
Når dette flow ødelægges, kan bagbenene ikke pendulere ind under hesten. Den stivhed rygmuskulauren får, når den forhindres i at blive styrket, gør at den tynges ned af rytterens vægt, så ryggen ryger ned og bagbenene arbejder ude bagved hesten.
Dette er bare eet eksempel af hvad anspændthed kan medføre.
Anspændtheden starter typisk i hestens hals.
Hvis man kommer til at trække hovedet ind i ”holdning”/”til biddet” så snart hesten er redet til, vil hesten typisk  bøje halsen mellem 3. og 4. halshvirvel, som så bliver højeste punkt.
Herved trækker man halshvirvlernes S form endnu mere ind i et S.
Så forbliver de nederste halshvirvler nede- brystkassen kommer ikke i spil, hesten forhindres i at arbejde hensigtsmæssigt i overlinjen, hesten kan ikke stilles i nakken, men vil bøje omkring 3. og 4. halshvirvler. De er i forvejen dybt udfordret i at bliver overbøjet den anden vej, så de danner en tyk muskulatur omkring sig for at prøve at ‘holde igen’.
Men de holdes stadig i dette jerngreb af tøjlen, så det bliver til gengæld et arnested for  dårligdomme -og alt det der ellers var meningen, går tabt.

Hesten vil være anspændt og tung på tøjlen. Så er man ‘nødt til’ at stramme næsebåndet fordi hesten ikke bærer sig selv, men af tøjlen.

En uhensigtsmæssig kædereaktion er startet.