Når vi køber hest.

Når vi køber hest.

15. december 2019 0 Af vibe skouenborg

Er en høj pris for en hest, garanti for høj kvalitet?
Hvad er høj kvalitet?
Er det en bundstabil skovturshest? en hest med store bevægelser? en ‘veluddannet’ hest der ‘kan det hele’?
Hvad går vi efter, når vi leder efter hest?
Hvor kritiske er vi med at finde ud af, hvor god denne dyre hest nu er? skjuler den noget dårligt i kroppen?
Hvor kritiske er vi, i det hele taget , inden vi køber?

Jeg har prøvet ”det hele”.
Og tænkt: ”denne hest er dyr, så behøver jeg ikke undersøge så meget”.
Dette ligger nogle år tilbage, og hører under det, der blev en del af min LÆRING:

I min drøm efter en ung talentfuld hest, jeg selv kunne forme, gik jeg efter en 4 års som var ridevant, så jeg lige kunne vurdere den.
På et stort anerkendt stutteri faldt jeg for to 4 års hopper. Den ene kunne ikke bestå bøjeprøven, så jeg valgte den anden.
Jeg tænkte ikke nærmere over, at der lå salgsvideoer af dem, hvor de var redet i høj tempo ind i ”holdning” med stangbid. 4 år gamle…

Jeg fik denne skønne hest hjem.
Der gik ikke længe, før jeg opdagede alt det, der lå præget af dårligdomme, som viser sig når heste får lov at slappe af. Og i langsomt tempo vise de deres sande jeg.
Hun havde massive tunge problemer ved den mindste bid påvirkning og lagde hovedet på skrå, hendes trav var helt uden rygsvingning, var ‘tung at danse med’ og hun lukkede mentalt af, så snart hun fik grime på- klar til alt det negative der ventede.

Hun var helt tydeligt blev budt alt for meget alt for hurtigt- alt for tidligt.

Jeg indså senere, hun var tilredet fuld skrue som 3½ års- uden hensyn til andet end hun skulle proforme som salgshest hurtigst muligt.
Disse første prægninger kæmper jeg stadig med. De sidder som printet ind i harddiscen. Det er nu 8 år siden.
Den der positive blødhed, som jeg senere har oplevet unge u-traumatiserede heste nemt indtager, findes ikke sådan 100% hos hende. Små ting minder om noget negativt- og så opstår der en anspændthed.

Den anden hoppe fulgte jeg på sidelinjen. Hun kom kort efter til salg i en salgsstald, til den dobbelte pris. ”Kæmpe potentiale” hed det. Senere var hun i en anden salgs stald til samme høje pris. Et par år efter var hun ejet af en ung pige- som beskrev at hun  bukkede og var svær og havde svært ved tølt. Senere stod hun til salg for en slik.
Set med mine øjne, har hun også haft fysiske og mentale skader med sig hele vejen og har været presset og ikke lyttet til.

Denne måde de blev redet til på, er ret gængs. Og fortsættes denne stil, vil man typisk ikke opdage, at hesten er udfordret.
I stedet for kaldes den måske ulydig, problemhest, ”den skal bare vide hvem der bestemmer” – dumme hest osv.

Men det er tit let at se, når hesten slapper af og er langsom. Holdes den i presset, kan det camouflere meget.

Jeg har oplevet det så mange gange.

Da jeg faldt for en 8 års ‘chancehest’, hvor prisen dog afspejlede dette, var jeg udfordret af at rette disse misforståede heste op. Han var anspændt redet, i ”holdning”, gik kun grisepas(islænder) og var ret nervøs.
Da jeg fik ham hjem og han begyndte at trave og slappe af, viste han sig at være STOK halt. Virkelig halt. Han var godkendt i handelsundersøgelse…
Jeg havde rigtig mange forskellige dyrlæger og behandlere på ham. Ingen kunne finde ud af hvad der var galt. Han blev aldrig rentgående.

Hvad vil jeg så med dette?

Jeg vil slå et slag for:
-at vi skal lytte til vores heste
-heste skal ikke rides ind i en tvangsform
-vi skal respektere hestens aldersmæssige tilstand
-vi skal bruge vores mavefornemmelse og vores sunde fornuft- og for alt i verden ikke være autoritetstro .