Hey dressur dommere, FEI og DRF, hvad sker der for jer?

Hey dressur dommere, FEI og DRF, hvad sker der for jer?

28. januar 2020 0 Af vibe skouenborg

English version:
http://vibeshesteverden.ridersnotebook.dk/hey-dressage-judges-drf-and-fei-what-happens-to-you/


Om DRF og FEI.

Store organisationer, dommere der dømmer og prominente personer har stor magt, da det de ytrer/mener, bliver betragtet som sandfærdigt og endegyldigt.
Der er en tilbøjelighed til, ikke at stille spørgsmålstegn her.

DRF(Dansk Ride Forbund) og FEI( (Federation Equestre Interationale) er hhv den danske og den internationale organisation for ridesport. De organiserer alle ride discipliner.
De beskriver, at de varetager hestevelfærden.

Citat:

”Code of conduct:
Prioritere hestevelfærd og hensynet til hesten over alt andet.”

FEI formulerer det således:
”The FEI is unique as an international sports governing body due to the fundamental relationship between horse and rider across equestrian sports. The welfare of the horse is of vital importance to the FEI. It is therefore imperative that horses are protected against overuse or abuse.
The FEI Code of Conduct outlines the basic objectives for all people involved in equine development, training, competition and retirement. Everyone must be aware of and adhere to this essential document.
In ensuring that the highest welfare standards are maintained, we must continue to improve our understanding of environmental and scientific factors surrounding the care of sports horses, both in and out of competition. With that in mind, the FEI collaborates with the charitable organisation World Horse Welfare by regularly consulting it on welfare matters and supporting Research and Development. ”

 

Om DRESSUR, TRÆNING, DOMMERDØMNING og HESTEVELFÆRD.

DRF pg FEI, beskriver dressur således:

https://www.rideforbund.dk/ridesport/reglementer/~/media/rideforbund/Ridesport/Reglementer/Dressur/2009/Dressur%20-%20Reglement%202009.ashx

”INTRODUKTION OG FORMÅL.
Mål og generelle principper for dressur.
Målet for dressursporten er at udvikle en hest/pony til en ”glad atlet” gennem en harmonisk uddannelse. Som et resultat bliver hesten/ponyen afbalanceret, smidig, og fleksibel men ligeledes tillidsfuld, opmærksom og klar til at udføre opgaver for rytteren i en perfekt forståelse mellem rytter og hest/pony.
TD kan, for at være med til at sikre ovenstående, benytte ”FEI Stewards Manual -Dressur” i sit virke på stævnepladsen.
Denne balance opnås ved:
Frihed og takt i bevægelserne.
Harmoni, lethed i bevægelserne, frihed ved forbenenes bevægelse sammenholdt med en indundergriben af bagbenene, der stammer fra et energisk fremadgående afskub. Accepten af biddet uden spændinger eller modstand.
Hesten/ponyen udstråler, at det der bliver forlangt, sker i perfekt selvbalance.
Tillidsfuld og lydhør underlægger hesten/ponyen sig villigt til rytterens hjælper og forbliver ligeudrettet i de øvelser, hvor dette forlanges eller korrekt bøjet i de øvelser,  hvor dette forlanges.
Skridten er firtaktet, løsgjort og uden modstand. Traven er totaktet, diagonal, løsgjort, smidig og aktiv. Galoppen er tretaktet, samlet i forhold til klassens krav, let og i balance. Bagparten hænger aldrig inaktivt men reagerer på den mindste drift fra rytteren i en aktiv fremadgående bevægelse igennem hele kroppen.
Hesten/ponyen skal reagere opmærksomt på rytterens hjælper og være eftergivende, fri for en hver modstand og adlyde sin rytter villigt og uden tøven til de forskellige signaler, rytteren måtte give, med en præcision,der understreger at hesten/ponyener i balance både fysisk såvel som mentalt.
Gennem hele programmet skal hesten/ponyen være til bidet. Dette betyder,at nakken på hesten skal være rejst i en grad der passer til det uddannelsesmæssige stade, der forlanges af hesten og den samlingsgrad øvelsen forlanger.
Alle øvelser kræver at der er en let kontakt medhestens/ponyens mund. Hestens hoved skal altid holdes i en rolig position, og som hovedregel altid foran den vertikale linje, med punktet mellem ørene som det højeste punkt på hesten/ponyen, og aldrig i modstand mod rytterens hånd.”

Men oftest ser det således ud.

 

DRESSUR-REGLERNE ER LAVET AF EN GRUND.

Årsagen er at hesten ellers vil slides, få ondt, gå i stykker.

HALSENS HØJESTE PUNKT.
Det højeste punkt skal være det bagerste af kraniet, som befinder sig mellem ørerne. Halsens position afspejler, hvordan hesten bruger sin krop. Beskrevet hos FEI og DRF.
Når dette punkt er højest OG næseryggen er foran den lodrette linje, har hestens krop mulighed for at bevæge sig på den naturlige og opbyggelige måde.

DRF har formuleret en uddannelse/trænings skala.
Hvor netop dette indgår.
Når hesten trænes efter uddannelses/trænings skalaen(beskrivelse ses længere nede på siden), vil den ikke lide overlast og hesten vil bevare kroppens naturlige facon- og trænes ud fra denne.

Den position hestens hals og krop ville opnå ved rette brug af trænings skalaen, hvor næseryggen er foran den  lodrette linje og halshvirvlerne bevarer den rette position for den halshvirvler skal have, bækkenet kan kippe fremad så bagbenene kan pendulerer ind under hesten og brystkassen kan løftes op mellem skulderbladene, skal hesten kunne bevare hele vejen igennem uddannelsen. OG den ægte samling viser sig ved at FORPARTEN syner tydeligt løftet. Og bagbenene er bærende.
Dette beskrives ret nøje her:

https://www.rideforbund.dk/~/media/rideforbund/Ridesport/Officials/Dressur/DRF%20Fordringer.ashx

Typisk ser man kun halsen er høj ved rideheste- eleveret ved hjælp af tøjlen, med ‘knækket’ er ved 2.-3. halshvirvel, som her også beskrives som en STOR fejl.

Når hesten bukker halsen her, er resten af kroppen ‘koblet af’, dvs ud af stand til at kunne engagere sig til samling/bæring.
Faktisk sker det allerede, når hestens hals formes bare det mindste med tøjlen, under hestens uddannelse.
Halsens hvirvler er nødt til at være i deres naturlige form, for at en anholdning i tøjlen(halv parade) vil kunne engagere bagparten og resten af kroppen, fordi overlinje ligamentet ellers bliver overudstrakt og basen af halsen falder ned.
Så det stik modsatte sker faktisk: man bringer hesten yderligere på forparten, fordi halshvirvlerne bliver presset yderligere sammen i deres S form, og skubber brystkassen ned.
Det man ønsker er at overlinje ligamentet trækker denne OP i stedetfor, og det kan kun lade sig gøre, hvis hesten trænes i sin lange naturlige form inden den fordres.

Hesten kan heller ikke stilles i nakken, når hovedet er i denne position, hvor knækket er ved 2.-3. halshvirvel. Så går det ud over disse i forvejen vold-bøjede halshvirvler, når man beder hesten dreje hovedet, -for de kan slet ikke tåle at bøje sig både frem og til siden samtidigt. Mange af disse heste får store udfordringer i dette område.
Alternativet er den skyder skulderen.
Derfor ser man også tit disse heste ryste hoved/halsen kraftigt, hvis de får lange tøjler efter træning/ridningen.
80% af alle rideheste har udfordringer og/eller knogleforandringer i dette område. Oftest uopdagede da man ikke tager notits af hestens konflikt signaler.

Se præcise forklaringer her:

All About the Neck


http://www.sustainabledressage.net/rollkur/behind_the_vertical.php


Her er halsen tvunget til at ‘knække’ ved 2.-3. halshvirvel, næseryggen bag lodret- ryggen synes tydelig hul bag sadlen,- bagbenene ‘koblet af’ og man fornemmer en nedadgående vægtfordeling i fremad retningen. Her er ingen bæring.

 

Citat DRF: ”For Dansk Ride Forbund er det af yderste vigtighed at al omgang med heste foregår med størst mulig hensyntagen til hestevelfærd. ”

 

Når hesten ikke bærer sig selv, men bæres i tøjlen, er man ”nødt til” at have stramme næsebånd for at få hesten til at rette ind.

 

SÆRREGLER TIL HÅNDHÆVNING AF HESTEVELFÆRD.

DRF har indført en særlig regel som skal forhindre stramme næsebånd. Der skal som minimum være 1½ cm mellem næseryg og næsebånd målt på hestens næseryg.

https://www.rideforbund.dk/da/Information/Nyheder/2017/10Oktober/Nyregelfornaesebaandetsstramhedhosstaevneheste.aspx

Den er bare ikke anvendt endnu.

 

FEI har ingen særregel som sådan. Deres regel er at hesten bare skal kunne trække vejret og der skal være plads til 2 fingre, fladt presset ind ved kindbenet:
Horse Noseband check: Special care must be taken concerning nosebands that have been excessively tightened, regardless of their position. It must be possible to place two fingers between the Horse’s cheek and the noseband: the fingers are to be place side by side, flat against the horses’ cheek. Stewards must not allow any noseband to be positioned so low and tight that it interferes with the horses breathing as this would be against the welfare of the horse. If it happens again the rider should receive a yellow card for not following the instruction of the steward.

TIL TRODS for der er lavet videnskabelige undersøgelser af det skadelige ved stramme næsebånd, tages der ingen notits af det.
Læs om disse undersøgelser her:

http://www.eurodressage.com/2017/02/17/investigation-noseband-tightness-levels-competition-horses

http://www.eurodressage.com/2018/08/22/ignorance-noseband-tightness-and-vague-fei-noseband-rules

Gentager lige citatet:
”Code of conduct:
Prioritere hestevelfærd og hensynet til hesten over alt andet.”

 

TRÆNINGSSSKALAEN(også kaldet uddannelsesskalaen).

Træningsskalaen nævnes og beskrives som grundpillen for den rette træning af hesten hos DRF.
Bl.a. skrives:

”Mål og almindelige principper.
Dressurens mål er at gøre hesten lydig, let og behagelig at ride på, så alle bevægelser og øvelser kan udføres med små og usynlige hjælpere og uden anstrengelse for rytteren.
Gennem et systematisk gymnasticerende arbejde skal hestens muskler, sener og led bibringes en sådan styrke og smidighed, at hesten formår at bevæge sig i balance og i fuld harmoni med rytteren, uanset hvor store kravene måtte være.
Det korrekte dressurarbejde skal desuden gøre hesten rolig, eftergivende, løsgjort og smidig, så den adlyder sin rytter tillidsfuldt, opmærksomt og villigt.
At en hest er dressurmæssigt korrekt redet viser sig ved:
• Frigjorte, rentaktede og regelmæssige gangarter.
• Harmoni, lethed og smidighed i bevægelserne og ved øvelsernes udførsel.
• Indundergribende og energisk arbejdende bagben, som resulterer i lethed og afl astning af forparten med en større skulderfrihed til følge, hvilket igen skulle give en mere rummelig og smidig bevægelse.
• At hesten er til biddet med fuldstændig lydighed og eftergivenhed, uden spænding eller modstand overhovedet.”

og

‘Træningsskalaen er den vigtigste retningslinie for trænere, ryttere og dommere.
Den er gældende for træning af unge heste og mere uddannede heste helt op til GP niveau.
At følge disse klassiske uddannelsestrin vil uundgåeligt føre til en succesrig opvisning inden for dressursporten.
Træningsskalaen er desuden en målestok for dommerne til at vurdere kvaliteten af et pro-gram.
Træningsskalaen er opdelt i 3 faser som vist på fi gur 1.
• Tilvænningsfasen består af de tre første krav: Takt – løsgjorthed og accept af biddet
• Udvikling af hestens evne til at skubbe af består af: Løsgjorthed – accept af biddet – spændstighed og ligeudretning
• Udvikling af hestens evne til at bære sig består af: Spændstighed – ligeudretning og sam-lingResultatet er en hest som er 100% samarbejdsvillig og smidiggjort.”

Der følger ingen træningsbilleder med af  i beskrivelsen, så hvordan det skal foregå, kan tolkes frit.

Desværre er der til gengæld billeder af heste bag lod med halsens højeste punkt ved 2.-3. halshvirvel som skal forstille det ‘perfekte’.
Dette er selvfølgelig meget forvirrende.

FEI har kun en mere overfladisk beskrivelse af hestens træning.

HVAD DØMMER/BELØNNER DOMMERNE?

Dommere belønner ridning med halsens højeste punkt ved 2.-3. halshvirvel, sænket ryg, bagben som arbejder bagved kroppen, som skubber bag hesten i stedet for at bære og stort tøjletryk,- selvom det ikke er dette som beskrives som dressurridningens optimale.

Det vil sige, det belønnes at ride på en måde, som er til stor skade for hesten.
Både med smerte/stress/anspændthed her-og-nu og mht skader på den lange bane.

For hestekroppe, som bruger sig på denne måde, er under stort pres  pga anspændthed, forkert balance, overudspændte led, forkert muskeltræning, overbelastede sener, uengageret overlinje/underlinje, for stramme næsebånd, for stort tøjlepres(incl med kandar) og for store krav til, hvad de regulært er trænet til.

 

OG RYTTERNE RIDER EFTER DET, DOMMERNE DØMMER.

Det er umuligt at finde forskning eller andre undersøgelser, som viser/beviser det gavnlige i stramme næsebånd, tvangs overbøjning af halsens hvirvler, stort tøjletryk eller bagbenenes manglende engagement bag hesten(hvorved ryggen hænger og hesten er på forparten), når den skal bære rytter.

Til gengæld er det meget nemt at finde stof om det skadelige.

https://equitationscience.com/equitation/position-statement-on-alterations-of-the-horses-head-and-neck-posture-in-equitation

Alligevel belønnes dette højt på dressurbanen.

Mundstress. Painface. Stramme næsebånd. ‘Hænge-bro-rygge’. Over flexede halshvirvler.
Top score. Verdens eliten.

Husker igen lige på citaterne:
”Hestens hoved skal altid holdes i en rolig position,  altid foran den lodrette linje, med punktet mellem ørene som det højeste punkt, og aldrig i modstand mod rytterens hånd.”

og

”Harmoni, lethed i bevægelserne, frihed ved forbenenes bevægelse sammenholdt med en indunder griben af bagbenene”

 

En hest i balance ser således ud:

Træningen kunne se således ud:

 

Ringstewards/TD’er.

Læs her:
https://www.rideforbund.dk/Hestevelfaerd/Traening.aspx

Retningslinjer for TD’er(citat):
”Målet for dressursporten er at udvikle en hest/pony til en ”glad atlet” gennem en harmonisk uddannelse. Som et resultat bliver hesten/ponyen afbalanceret, smidig, og fleksibel men ligeledes tillidsfuld, opmærksom og klar til at udføre opgaver for rytteren i en perfekt forståelse mellem rytter og hest/pony.
TD kan, for at være med til at sikre ovenstående, benytte ”FEI Stewards Manual -Dressur” i sit virke på stævnepladsen.

https://inside.fei.org/sites/default/files/Dressage%20Stewards%20Manual%202019_clean_0.pdf

Der er åbenbart en tvivl hos både DRF og FEI om hvad ‘naturlig form’ er og hvad det egentlig er for retningslinjer, de selv har formuleret om den rette brug af hestens krop. For de er nødt til at lægge en lille særregel ind:
Citat:
”Ifølge manualen skal hesten altid arbejde i henhold til dens naturlige krop. Man må gerne gymnasticere og afbøje hesten til dens naturlige fysiologiske grænse, men ikke derudover, og man må kun holde den afbøjet i dens naturlige yderpositioner i meget korte intervaller. Hvis der arbejdes med hesten i en fast holdning, hvor den bevæger sig med samme hoved og halsbæring i en periode, må intervallet, hvor hesten arbejder i samme holdning, ikke overstige 10 minutter. En halsposition må dog aldrig opretholdes hos den enkelte hest, hvis hesten viser tegn på træthed eller stress. Her tales ikke nødvendigvis om naturlige yderpositioner, men om alt arbejde med hesten, hvor det er et anerkendt træningsprincip at variation i træningen øger hestens smidighed og holdbarhed. ”

Af en eller anden grund, er de nødt til at modsige sig selv. Egentlig må hesten ikke trænes i yderpositioner der er unaturlige for kroppen. Undtagen nogen gange. Dog max 10 minutter.

Husker lige på citaterne:
”Alle øvelser kræver at der er en let kontakt medhestens mund.”
og
”Målet for dressursporten er at udvikle en hest til en ”glad atlet” gennem en harmonisk uddannelse. ”


Dvs dette er tilladt i 10 min. Der bliver aldrig taget tid.

FORKLARINGER LYDER:
”Her tales ikke nødvendigvis om naturlige yderpositioner, men om alt arbejde med hesten, hvor det er et anerkendt træningsprincip at variation i træningen øger hestens smidighed og holdbarhed.”

Dvs  man kan GODT overskride hestens naturlige yderpositioner, bare det er som en del af en variation. Og overudspænde halshvirvler i 10 minutter.
Blot det er en del af en variation.

Det har ikke været muligt at finde fysiologisk forklaring eller forskning om  dette.
Kun at det er meget skadeligt.

REGLER INCL. UNDTAGELSER.

Ved at læse videre i linket, åbenbares det at FEI/DRF er i tvivl om den beskrivelse, de selv har udformet som indledning til hvad dressur er: næsen foran lod, nakken som det øverste punkt, engagerede bagben osv.
For de skriver:
‘I debatten om træningsmetoder for dressurheste fokuseres der meget på hesten hoved- og halsholdning. Der diskuteres, om hesten bliver holdt for snævert fortil, hvor den i yderste konsekvens bøjer nakken ud over dens fysiologiske grænse under tvang (hyperflexion/rollkur, som ikke er tilladt), og alternativt hvilke halspositioner der kan godtages som opbyggende gymnasticering:
– Long, deep and round
– Low deep and round
– Long and low
Hoved- og halspositionen er en vigtig parameter, når man skal vurdere, om hesten er lagt for dybt ind fortil, men det er vigtigt fokusere på, om hesten generelt er redet korrekt af rytteren. Her skal man se på HELE hestens krop, idet hestens form primært skabes bagfra fra bagpartens arbejde op gennem kroppen. Eksempelvis kan heste godt arbejde i en kropsholdning, hvor deres halsposition svarer til et af de viste diagrammer over acceptable halspositioner i FEIs Steward Manual, men hvor hesten alligevel ikke arbejder korrekt bagfra hen over ryggen. Hvis en hest således mangler løsgjorthed eller går med sænket ryg, kan det skabe ubehag og slide på dens krop. Det er derfor altid vigtigt, at man ser på hele hestens måde at arbejde på, når man skal bedømme, om arbejdet er acceptabelt for hesten, og dette kan vanskeligt bedømmes ud fra stillbilleder. ”

De har ellers indledt deres reglement og guidelines med at sige næseryggen skal være foran lodret og nakken det højeste punkt.
De har gjort det meget indviklet for dem selv. De har helt tydeligt mistet overblikket mht hvad der tjener hesten bedst.

Hvis de havde opsøgt forsket viden, kunne tvivlsområderne være fjernet.

Videoen her viser, hvad der kan foregå bag kulisserne.
Ring stewards ser til at alt foregår på rette vis:

https://www.quarks.de/umwelt/tierwelt/reitturnier-chio-gewalt-gegen-das-pferd/http://equestrianlifestyleblog.com/chio-aachen-behind-the-dressage-arena/

”Code of conduct:
Prioritere hestevelfærd og hensynet til hesten over alt andet.”

BEVIDST SÆNKET RYG?

Høje forbensbevægelser tæller godt i dommerbedømmelsen.
For at hestens forben kan komme rigtig højt op, er det en fordel(eller hvad det hedder) at hesten er sænket i ryggen. Der findes dressur sadler med bevidst bagvægt, så ryggen bedre kan trykkes ned.

Action Needed – Unfortunate Developments in Dressage

ROLLKUR ER DØD, LÆNGE LEVE HYPERFLEXION.

Citat FEI:

”The FEI is unique as an international sports governing body due to the fundamental relationship between horse and rider across equestrian sports. The welfare of the horse is of vital importance to the FEI. It is therefore imperative that horses are protected against overuse or abuse.”

 

 

LEIF TØRNBLAD.

I 2017 blev den 5 stjernede danske og internationale FEI dressur dommer, Leif Törnblad interviewet til det australske heste blad,  The Horse Magazine, om hans virke, baggrund og dressur ridning generelt.
Han udtalte sig bla om dressur ridningen/træningen/opvarmningen og de hollandske trænings metoder og nævnte navne og ting, han ikke brød sig om.
Og at han ikke ønskede Edward Gal skulle holde clinic i DK pga hans metoder.

Det hollandske træner team indgav en klage for uetisk udtalelse og ville have ham dømt.
Han blev suspenderet fra dommer jobbet resten af 2017.

Han udtalte sig UDELUKKENDE om, hvordan dressur burde se ud- ud fra de retningslinjer, guidelines og regelementer FEI selv har udmålt.

Læs interviewet her:

Leif Tørnblad – on training and judging

Senere fortalte han om det, til det upartiske og fondejede uanvendelig.dk. og her blev han bakket op.
Læs her :

Uddybende kommentar fra Leif Törnblad om dressurdommernes rolle i moderne ridesport

Kommentar om dressurdommernes rolle fra Hans Christian Matthiesen

 

EN TOPSTYRET OG FORDREJET ORGANISATION, HVOR HESTENE BETALER PRISEN.

Længe leve hyperflexion.

https://sputniknews.com/analysis/201908241076619325-rollkur-rough-riding-at-chio-aachen-while-show-organisers-remain-silent/

 

Et opråb:
LAD IKKE DETTE FOREGÅ. Vær med til at kritisere det. Spred viden om hestevelfærd.

Dette er ikke kun på dressur banerne dette og tilsvarende sker, men alle vegne i hesteverdenen,- på forskellig vis.

Heste er følsomme dyr, som ikke har stridbar natur som udgangspunkt. Men kan blive svære at håndtere, træne og have med at gøre,  hvis de misforstås.

Del gerne dette.