Heste føler ikke smerte og ubehag.

Heste føler ikke smerte og ubehag.

20. december 2019 0 Af vibe skouenborg

FØLER HESTE IKKE SMERTE?

ELLER : de er i stand til at bide smerten i sig. Indtil det bliver for slemt.
ELLER : deres udtryk for smerte/ubehag overhøres.

HVORDAN ER HESTE INDRETTET?

Fra naturen side er heste et jaget flugtdyr, som er afhængig af sikkerheden af at være en del af en flok, mht at overleve rovdyr.
Viser de svaghed, er de ekskluderet. Fordi de svækker flokken i forhold til rovdyrsangreb, vil de blive jaget ud af flokken.

”Bid smerten i dig -eller du er død”.

Vores heste har stadig disse instinkter.
De vil til enhver tid finde en måde at indordne sig på.
Hvis de kan.

HESTE ER UDFORDRET.

Heste nu til dags lider af overordentlig mange fysisk udfordringer. Og det kan blive til mentale problemer også. Som gør situationen endnu mere tilspidset.

At heste har ondt i ryg, nakke-halsregion, sener, ben og de ikke fungerer i ridningen, bliver sjældent tænkt i HVORFOR. Men udelukkende i, hvordan bliver min hest i orden igen.
Somme tider kan det også være rigtig svært at udrede disse heste.

EEN påviselig ting er at uendelig mange heste har nakke- og halshvirvel problemer. Måske fordi det er et relativt let tilgængeligt sted for undersøgelse.
En amerikansk undersøgelse viser at antallet af hest med denne udfordring er steget nærmest eksplosivt i de senere år. 70% af alle undersøgte heste havde det -mere eller mindre.

Abnormal bony changes common in the neck of horses – study

 

 

.

ÅRSAGEN.

En nakke er central ‘hotellet’ for alle kroppens nervebaner. Og derfor SÅRBAR for al unaturlig påvirkning. Det er alle led, men her er det især udtalt.
Især de 3 øverste nakkehvirvler er ekstra sårbare.

Når en hest rides til -og trænes op, er det meningen at den skal lære at bruge sin krop og muskulatur på en måde, så den kan bære vægt på ryggen, samtidigt med at den skal arbejde hårdt, uden at lide overlast. Samtidigt skal denne muskulatur styrkes.
Den unge hest rides i dens egen selvvalgte form, og hjælpes til at få halsen frem og lav, -tøjlen guider kun,- uden at forstyrre hestens kropsform. Her finder hesten sin egen balance så den i fremtiden får lært at bære sig selv,- så tøjlen altid kun vil være en guide.

Med halsen fremme/nede, får overlinjeligamentet trukket de nederste halshvirvler  op, så overlinje ligamentet holder ryggraden, imens muskulaturen styrkes, en kædereaktion starter via brystslyngen ud i  diverse muskler og ligamenter  -så underlinje muskulaturen kan trække bagbenene ind under hesten og få bækkenet vil kippe den rigtige vej osv- meget kort og skematisk beskrevet.

http://www.sustainabledressage.net/rollkur/behind_the_vertical.php

Som det typisk forgår i dag, hvor hesten skal ”gå i holdning” så snart den er redet til vil kort sagt smadrer en hest på sigt.
Herved bliver overlinjeligamentet over-ud-strakt, så man føler,  man har noget at sidde på og dermed tror, man får hesten til ”at bruge sig korrekt henover overlinjen”. Men det modsatte sker. Halshvirvlernes S facon, bliver endnu mere S facon i stedet for udstrakt, hvorved ryg og brystkasse ryger NED, og en lavine af dårligdomme kommer i spil. KORT beskrevet.
Man forhindrer rygmuskulatur i at blive opbygget, bækkenet tvinges den forkerte vej osv osv.
2. og 3. nakkehvirvel bliver VOLDBØJET- og det kan de altså ikke holde til.
Headshaking er én af lidelserne- hvor nerve forstyrrelser er forårsaget af, at dette følsomme sted ikke kan tåle mosten.

http://www.sustainabledressage.net/rollkur/behind_the_vertical.php

HVORDAN PRØVER HESTE AT KOMME TIL UDTRYK?

Den unge hest, der rides til, vil måske til start baske med hovedet, være ‘utidig’/”uartig”, men hesten vil falde ’til patten’.

Sådan er heste.
Ellers er det ”død hest” set ud fra hestens instinkt system.

Heste kan sagtens rides på højt plan på en ordentlig måde. Men den træning tager meget længere tid, end heste får i dag.

Fordi heste ikke gør modstand, må de finde sig i at blive påført smerte og ubehag som moderne ridehest.
Eliten, professionelle og dressurdommere ser ikke dette, som et problem.
Og på den måde bliver dette bare ved og ved.
Hvad skal stoppe det?

Den unge hest(eller rideheste i det hele taget) kan beskrives som ‘genstridige’,  ‘den kan blive farlig, hvis den ikke får at vide, hvem der bestemmer’ osv,- viser at den totalt overhøres i det budskab, den prøver at sende.

For at håndtere disse ‘udfald’ og få ”hesten ind i rammen”, er man ‘nødt til’ at bruge stramme næsebånd og uhensigtmæssig brug af stangbid osv.

HVORDAN MED ISLÆNDERE?
Mht islændere, som er endnu mere udfordret i at skulle uddannes til at være rideheste, da rytteren er forholdsvis større,  er det ligeledes stramme næsebånd, uhensigtsmæssig brug af stangbid, som skal forsøge at kompensere for  den mangelfulde træning.
OG at man placerer sadlen ude på hestens lænd for ‘mekanisk’ at afhjælpe den forparts-belastningen, som bliver ekstrem når halsen bliver tvunget ind med tøjlen.
Det er rigtig svært at påvise konkret at hesten tager skade af præcist dette. Så hverken eliten, professionelle eller dommere  ser det som et problem.
Placerer man vægt på hesten ryg bagved de sidste ribbens påhæftning, er der ingen understøtning og dermed ingenting til at bære denne vægt.

Men alt sammen meget lidt gavnligt for hestens holdbarhed.
Og velbefindende.